Bibliotek 2.0 går kort ud på, at man vil udnytte og synliggøre den viden som brugerne besidder, derved bliver det til gavn for alle bibliotekets brugere.
Gentofte Hovedbibliotek er langt fremme når det gælder Bibliotek 2.0. På bibliotekets hjemmeside, www.genbib.dk, kan man se, at de ydelser der bliver tilbudt spænder meget bredt.
Læseklubber er på det seneste blevet mere og mere attraktive, denne tendens har Gentofte Hovedbibliotek opfanget og tilbyder i år derfor hele 15 forskellige læsegrupper: http://www.genbib.dk/forside/biblioteket_tilbyder/laeseklubber_1.
Der er trådløst internet i hele huset og der er computere til rådighed for lånerne. På internetfronten er biblioteket synligt på det nok mest sociale værktøj – Facebook. Her på bibliotekets profil, kan man følge med i de seneste tiltag, kurser, arrangementer etc. http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/gentofte.hovedbibliotek?ref=ts
Gentofte Hovedbibliotek har også deres egen minibiograf, hvor der i hverdagene vises film for voksne og i weekenderne film for børn. - http://www.genbib.dk/biblografen. Et forholdsvis nyt udbud, er bibliotekets samarbejde med www.filmstriben.dk. Nu kan borgerne i Gentofte Kommune ganske gratis streame kvalitetsfilm på deres hjemmepc. Alt fra gamle til nye filmtitler, såvel kort og dokumentarfilm, samt spillefilm.
Biblioteket har deres egen sal, Øregårdssalen- Her er plads til 100 mennesker og den kan lejes af alle. På den måde kan alle brugere formidle deres arrangement i bibliotekets rum. - http://www.genbib.dk/forside/biblioteket_tilbyder/lej_oeregaardssalen
I bibliotekets kunstområde, også kaldet ’Traneudstillingen’, udstilles alle slags kunstformer og dette kan være en nem måde for yngre professionelle danske kunstnere, at formidle deres kunst på. - http://www.genbib.dk/forside/det_sker/udstillinger
Ovenstående beskriver blot en brøkdel af alle de tilbud biblioteket udbyder. Så alt i alt må man sige, at Gentofte Hovedbibliotek i høj grad følger med udviklingen, når det kommer til Bibliotek 2.0.
14 september 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar